MØNSTERBRYDNING
Når kampen mod dig selv er den sværeste
"Du kan overvinde andre med magt, men det kræver virkelig styrke at overvinde dig selv"
Lao Tzu, taoistisk filosof
Mønsterbrydning er uendeligt svært. Uanset om det drejer sig om rygning, overspisning, jalousi, perfektionisme, ludomani, narkomani, alkoholisme eller meget andet, er kampen for en ny livsstil benhård,
og du har brug for hjælp. Her er nogle bøger, som måske kan hjælpe dig på vej.
Lars Due-Christensen: Velkommen til virkeligheden - om mønsterbrydningens mulige kunst
Life Clinique, 2007
160 sider
Bogen er en fremragende og fængende fremstilling af, hvordan man kan bryde gamle destruktive mønstre ved hjælp af det 12-trins-program, som oprindeligt blev introduceret af Anonyme Alkoholikere i 1930-erne. Lars Due Christensen er én af de første i Danmark, der har målrettet har arbejdet med mønsterbrydningskurser efter dette princip, og det har bredt sig til mange menigheder med stor succes.
Andreas Carlgren og Torbjörn Freij (red.): Vägar till befrielse. Från Ignatius till de tolv stegen
Artos, 2015
188 sider
Bogen viser læseren ligheden mellem Ignatius af Loyolas Åndelige Øvelser og AA's 12 trin og slutter af med en beskrivelse af de såkaldte Sindsromesser, som tager udgangspunkt i de 12 trin.
Jim Harbaugh: A 12-Step Approach to the Spiritual Exercises of St. Ignatius
Shed & Ward171 sider
Jim Harbaugh fører i denne bog læseren igennem Anonyme Alkoholikeres 12 trin og relaterer alle trinene til Ignatius' åndelige øvelser. Bogen består af i alt 52 meditationer - én til hver uge i året. Meditationerne består af en eller flere bibeltekster, en indføring i teksten med henvisning til AA's litteratur, samt en kort bøn.
Meletios Webber: Steps of Transformation. An Orthodox Priest Explores the Twelve Steps
Chesterton, 2003
206 sider
En spændende beskrivelse af Anonyme Alkoholikeres 12 trin til helbredelse for afhængighed. Forfatteren sætter hvert trin i relation til centrale steder og budskaber i Bibelen og til den ortodokse teologiske tradition.
Dennis, Sheila og Matthew Linn: Belonging. Bonds of Healing & Recovery
Paulist Press, 1993
255 sider
Forfatterne gennemgår de 12 trin og viser, hvilken tæt sammenhæng der er mellem dem og den ignatianske spiritualitets grundtanker.
James B. Nelson: Thirst. God and the Alcoholic Experience
Westminster John Knox Press, 2004
217 sider
Bogen handler om alkoholisme, men er relevant for alle med et afhængighedssyndrom. Bogen tager udgangspunkt i Carl Jungs teori om, at der bag alkoholikerens drikketrang eller anden afhængighed ligger en dyb længsel efter helhed/enhed med det guddommelige. Denne teori tog grundlæggeren af Anonyme Alkoholikere op, og den ligger implicit bag AA's 12 trin. Forfatteren, der er teolog, er selv ædru alkoholiker, og han udfolder i denne bog teologien bag de 12 trin - og teologiens mange myter om, hvad alkoholisme er.
Thomas Keating med Tom S.: Divine Therapy & Addiction. Centering Prayer and the Twelve Steps
Lntern Books, 2009
224 sider
Med udgangspunkt i de 12 trin forklarer centrerende bøns *far', Thomas Keating, igennem samtaler med Tom S., hvordan centrerende bøn kan være en del af processen i forbindelse med mønsterbrydning og det at komme sig af en afhængighed.