30-01-2019

Kan du tage imod dig selv som en gave?

Mange af os har læst skabelsesberetningen fra 1. Mosebog til hudløshed, og vi tror, at vi kender den ud og ind. Men gør vi det? Jeg genlæste for nylig skabelsesberetningen, og én ting sprang mig i øjnene – hvor begejstret Gud er for sin skabning. For hver ny ting, som Gud skaber, står der, hvordan Gud jubler: ”Og Gud så, at det var godt”. Det hele var godt i Guds øjne. Lyset, jorden, planterne, stjernerne, dyrene og menneskene. Og hele historien slutter med ordene: ”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvorgodt det var” (1. Mos. 1,31).

Kan vi se den barnligt glade Gud for dig i hans skaberglæde? Kan vi læse ordene ”og Gud så, hvor godt det var” som rettet mod os? Kan vi tage imod os selv som en gave fra Gud?

Det er langt fra noget let projekt, og vi kan lære noget af andres erfaringer. Lad os et øjeblik vende blikket mod Ignatius af Loyola (1491-1556). Ignatius oplevede en regulær omvendelse på sit sygeleje, efter at han var blevet såret under slaget i Pamplona. Her slugte han den ene helgenbiografi efter den anden, og begejstret besluttede han sig for at blive en Kristi efterfølger. Han isolerede sig efterfølgende et øde sted, hvor han forsøgte at leve i ekstrem askese og piskede sig selv. Ignatius håbede på denne måde via viljestyrke at blive et andet menneske, et bedre menneske, som Gud kunne bruge. Han kæmpede med ludomani, OCD og narcissisme. Askesen drev på et tidspunkt Ignatius ud på selvmordets rand, for lige lidt hjalp de ekstreme øvelser. Ignatius ramte i sin magtesløshed sin personlige bund, og da gik det op for ham, hvor forfejlet hans vinkel var. Han havde villet ændre og perfektionere den Guds skabning, som han var, frem for at tage imod sig selv som en gave fra Gud. Kun ved at modtage sig selv som en gave kunne Ignatius overgive denne gave til Gud, så han kunne gøre brug af den. Ignatius sammenfatter sin opdagelse i sin berømte overgivelsesbøn, som afslutter De Åndelige Øvelser. Den lyder: ”Tag, Herre, og modtag hele min frihed, mine minder, min forstand og hele min vilje – alt, hvad jeg har, og alt, hvad jeg kalder mit. Du gav mig det, og jeg giver det tilbage til dig, Herre! Det er alt sammen dit. Du må råde over det efter din vilje! Skænk mig blot din kærlighed og din nåde; det er nok for mig”.

Kan du tage imod dig selv som en gave fra Gud?