At gå til ignatiansk åndelig vejledning

Hvad vil det sige at gå til åndelig vejledning? Ind imellem ligger der måske en usagt forventning om, at du kommer til en vejleder, som har en dagsorden eller en bestemt metode, som får det hele til at glide. I en sådan forventning ligger hele ansvaret hos vejlederen, og det eneste, som den, der søger vejledning, skal gøre, er at ’dukke op’ på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – så vil alle problemer løse sig. Sådan fungerer åndelig vejledning, som den foreslås af Ignatius af Loyola, imidlertid ikke. Men hvad er åndelig vejledning så?

Åndelig vejledning har været en del af den kristne tradition siden de tidligste tider. Ørkenfædrene og -mødrene var overbevist om vigtigheden i at have en vejleder eller medvandrer, som de kunne dele deres åndelige erfaringer med. Ligeledes satte den tidlige keltiske kristne åndelig vejledning så højt, at de ofte rejste langt for at mødes med deres vejleder, som de kaldte deres sjæleven (anam cara). Mødet med vejlederen fandt regelmæssigt sted, ikke blot, når der opstod et ’problem’.

Åndelig vejledning er ikke problemorienteret, selv om problemer naturligvis vil være en del af et menneskes åndelige rejse. Åndelig vejledning er tros-baseret. Det betyder langt fra, at den kun beskæftiger med ’religiøse’ emner, men at den forudsætter, at den, der søger åndelig vejledning, har én eller anden fornemmelse af, at hans eller hendes relation til Gud udtrykker sig i hverdagslivet. Det er den åndelige vejlednings opgave at prøve at fremme denne gudsrelation. Dette sker ved, at den åndelige vejleder opmuntrer den, der søger vejledning, til at reflektere over sit liv og sin bøn. Regelmæssig refleksion viser sig at afsløre ting for os, som vi ikke umiddelbart har set.

Åndelig vejledning er ikke bare en hyggesnak mellem to mennesker. Det er en samtale, hvor man kan opleve Gud handle på forskellig måde i løbet af en session, både i vejlederen og i den, der kommer til vejledning.

 

Den åndelige vejleder

Begrebet ’åndelig vejleder’ har i de seneste år ofte været til debat, fordi det kan forstås, som om den åndelige vejleder er en rådgiver, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Derfor er begrebet ofte erstattet med åndelig medvandrer eller åndelig ven. Vejlederens opgave er ikke at rådgive dig eller fortælle dig, hvad du skal føle eller mene eller gøre. Vejlederen skal derimod lytte opmærksomt til det, som du fortæller, samt hæfte sig ved og forsøge at afdække og uddybe det vigtige. På denne måde kan den åndelige vejleder hjælpe dig med at skelne mellem, hvad der er livgivende for dig, og hvad der ikke er. Det, som du kommer med til åndelig vejledning, kan være alt lige fra dit bønsliv, hvad du har læst, hvad der er sket i dit liv siden sidst og hvordan dette har påvirket din relation til Gud. Alt materiale er relevant i åndelig vejledning, for alt i vores liv interesserer livets Gud. Vores åndelige liv indfletter sig i vores generelle liv og er ikke et liv, sideløbende med vores verdslige liv. Livet er ét, og Gud er i det.

Nogle gange vil du opleve, at din vejleder foreslår et skriftsted eller andet, som du kan meditere/reflektere over til I ses igen. Formålet er hver gang at hjælpe dig til at reflektere over dit liv og dine mønstre. Hvis du er i gang med at træffe et vigtigt valg kan din vejleder hjælpe dig i denne valgproces, uden at påvirke dit valg. Valget er dit, men ignatiansk spiritualitet har en del redskaber, som kan være frugtbare at benytte, når vi skal træffe beslutninger.

 

At modtage åndelig vejledning

Den primært handlende i åndelig vejledning er ikke vejlederen, men Gud og efter Gud den, der modtager vejledning. Vejlederens rolle er igen og igen at invitere den, der går søger vejledning, til at lade Gud belyse det, som han eller hun kommer med. Derfor er det klart, at den måde, som en samtale vil forløbe på, vil afhænge meget af, hvad den, der søger vejledning, bringer med ind i samtalen. Hvis du ikke kommer med noget, er der ikke meget, som vejlederen kan sige, selv om han eller hun vil gøre forsøget. For at få mest muligt ud af din vejledning er det derfor vigtigt, at du forbereder dig til hvert møde. Selv om vejledningen er et møde mellem Gud og dig, med lidt hjælp fra vejlederen, så er der brug for et vist forarbejde fra din side.

 

Forberedelse til en vejledningssession

Der er 3 hovedelementer i forberedelsen til en vejledningssamtale. Det er bøn/meditation, refleksion og en åndelig dagbog.

  • Forsøg at praktisere bøn hver dag. Lidt tid er bedre end ingen tid. Du taler med din vejleder om, hvilken form for bøn, som egner sig til dig. Ofte er det et spørgsmål om at prøve sig frem og en vis portion af udholdenhed. Alle nye vaner kræver stædighed, indtil de er indkørt og blevet en uundværlig del af din dag. Giv ikke op! Har du svært ved bønnen, så noter det efterpå i din åndelige dagbog og tag det op med din vejleder. 
  • Efter bønnen skal du notere dig, hvad der berørte dig mest. Denne refleksion er vigtig for, at du kommer i dybden med, hvad der egentlig sker i bønnen – eller ikke sker. Refleksionen vil give dig stof til din vejledning.
  • Du skal bruge en åndelig dagbog til disse notater. Her noterer du alt vigtigt i dit åndelige liv. Tanker, oplevelser, refleksioner. Inden du kommer til vejledning er det en god idé at læse igennem, hvad der er sket siden sidst, så du ved, hvad du kunne tænke dig at tage op med din vejleder.

 

Betaling?

Det er almindeligt, at den, der modtager åndelig vejledning, betaler en sum til sin vejleder for ydelsen. For nogle er vejledningen en fast indtægtskilde. Andre har en anden indtægt, og er i stand til at vejlede som en del af deres arbejde. Det er meget individuelt. Måske kan sognebørn få gratis vejledning, mens mennesker udensogns fra skal betale. Det kommer ofte an på vejlederens arbejdsbyrde.

De internationale priser ligger på 260-525 kr. for en times vejledning (England og USA). Priserne i Danmark varierer fra ca. 250 kr. til 700 kr. for en vejledningssession. Du kan sammenligne priser, hvis din vejleder har en hjemmeside.

De færreste åndelige vejledere vil lade økonomi være en hindring for, at du kan modtage åndelig vejledning.  Forhør dig hos den enkelte vedr. pris og muligheder.

Hvis du er præst, bør du kunne få udgifterne til åndelig vejledning dækket af stiftet eller af din kirke.

 

 

Frit efter Fintan Creaven: ”Making the most of Spiritual Direction”